Overvejer du at gå en anden vej i livet?




  • Måske vil du gerne have et mere frit og fleksibelt arbejdsliv?
  • Måske vil du gerne have nye udfordringer?
  • Måske vil du gerne have mere tid til det, der er vigtigt for dig?
  • Måske drømmer du derfor om at sige dit job op?
  • Måske er du i tvivl om, det er den rigtige beslutning?

I så fald er minibogen 7 lektioner til dig, der drømmer om at sige dit job op som skabt til dig.



Det er naturligt at tvivle


Når du overvejer en drastisk ændring i din tilværelse, er det både sundt og naturligt at være i tvivl. Hvis du tænker over at sige dit job op, fordi du gerne vil have et liv med mere ro på, er hundredvis af spørgsmål, der melder sig.

Hvad vil andre tænke? Hvad med økonomien? Kan jeg overhovedet klare mig i et helt andet arbejdsliv?

Disse spørgsmål, og den tvivl der melder sig, er helt naturlige. Derfor kan det være rart med en hjælpende hånd, der guider i din beslutningsproces. I denne minibog får du de vigtigste perspektiver og opmærksomhedspunkter, du skal overveje, hvis du tumler med tanken om at sige dit job op.

I bogen får du i syv overskuelige kapitler de bedste tips til:

  • At finde dit hvorfor.
  • At sætte grænser.
  • At forberede dig på det uventede.
  • At håndtere de privatøkonomiske udfordringer, der kan være forbundet med at sige dit job op.
  • At komme i flow.
  • At huske at gøre det nødvendige i et nyt arbejdsliv.
  • At være okay med at begå fejl.

Bogen fortæller dig ikke, hvad du skal gøre. Du er den bedste til at træffe beslutningerne om dit eget liv. Men bogen hjælper dig til at træffe dine beslutninger på det bedst mulige grundlag.

E-bog


Du får bogen leveret som en lækker og overskuelig e-bog i PDF-format. Den fylder 58 sider, og efter dit køb, kan du downloade og printe bogen lige så mange gange, som du lyster. Du får prolog, 7 lektioner, epilog og en inspirationsliste til sidst.


Workbook


Som ekstra bonus får du en flot designet print-selv workbook i A4-format. Den samler op på de vigtigste refleksioner og giver dig mulighed for konkret og praktisk at arbejde med dine overvejelser om at sige dit job op. Dermed får du ekstra hjælp til at træffe din beslutning.


De bedste tips


Bogen giver dig de allerbedste tips, og er den bog, jeg ville ønske, jeg havde haft, da jeg selv gik og overvejede, om jeg skulle sige mit job op. I bogen deler jeg det bedste, jeg har lært, men inddrager også mange andre kilder, så dit beslutningsgrundlag bliver stærkt.

Prisen er næsten det bedste...

For mindre end prisen på to vaffelis med tre kugler, får du en personlig guide, der hjælper dig til at træffe en af dit livs vigtigste beslutninger.

Om Ole



Jeg hedder Ole Ditlev Nielsen, og jeg har skrevet denne minibog, fordi jeg brænder for det kreative og fleksible arbejdsliv - og fordi jeg har lært en masse, siden jeg i 2014 selv sagde mit job op. Det er de lektioner, jeg har lært, som jeg deler med dig i denne bog.

Jeg er forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne Om at leve - 20 skridt til mere overskud og mindre stress og Slow living - sænk tempoet og lev et liv med mening. Jeg blogger om det langsomme liv og giver gennem mine artikler læserne inspiration til at gå andre veje i livet end de gængse.

Når jeg ikke skriver bøger eller holder foredrag, lever jeg et langsomt liv på Amager med min hustru Kirstine, mine børn Cecilie og Mikkel og vores hund Chili.

Du kan se mere om mit arbejde på 20skridt.dk.


Spørgsmål og svar


Hvornår kan jeg begynde?

Med det samme! Lige så snart du har gennemført dit køb, får du adgang til mit online-læringsunivers. Der finder du bogen både som PDF og som lydbog.

Kan jeg downloade materialet?

Ja, alt kan downloades, så du kan gå ombord i det offline, hvis du ønsker. Både din minibog og din workbook leveres i et PDF-format, der er driftssikkert og lige til at gå til. Har du lyst til det, kan du også printe dokumenterne ud i a4-størrelse og sætte det hele i en mappe.

Hvad, hvis jeg er utilfreds?

Så kan du benytte dig af 20 Skridts 30-dages garanti. Er du ikke tilfreds så sender du mig blot en mail i løbet af de første 30 dage efter dit køb. Så får du dine penge tilbage. Uden spørgsmål.



Tag dit første skridt i en helt ny retning