Syoto3cgqu6f3czrsii4

Overlevelseskursus for nye lærere

Få hands-on hjælp til at komme godt igennem dit første år som underviser. Pris ekskl. moms.

   Se video

Et personligt kursus i undervisningsteknik og livet som lærer

Ny lærer? Overvældet? Vanskeligt at navigere mellem elever, forældre, kolleger, ledelse og omverdenens krav? En udfordring at bevare overblikket og nå det hele? Svært at finde på, hvad du skal lave i din klasse tirsdag morgen?

Så har du det, som de fleste nye lærere har det.

Det er fantastisk at undervise, og uanset om man er lærer for børn, unge og voksne, er det livgivende at opleve dem, man underviser, lære nyt, vokse og gro. Det er et job, der giver mange glæder.

Samtidig er det også et job med mange udfordringer. Uventede ting sker, planer bliver ændret, elever stiller spørgsmål, man ikke havde forberedt sig på, ledelsen beder en om noget, man ikke lige havde regnet med. Der er et væld af metoder, pædagogiske tilgange og værktøjer at vælge imellem, men hvordan ved man, hvordan man prioriterer bedst muligt?

Dette kursus er udviklet specifikt til nye og urutinerede lærere på ungdomsuddannelser som stx, hhx, eux, htx, hf og hg. Det er et praksisorienteret og fagligt velfunderet kursus i grundlæggende undervisningsteknik, der samtidig også giver dig vigtige perspektiver på livet som lærer i det hele taget.

Kurset er baseret min anmelderroste bog Om at undervise - 20 skridt til at blive en bedre lærer, men inddrager også relevante input fra mine øvrige bøger om undervisning. Du får adgang til mere end 20 videofiler/lektioner (som mp4), der giver dig viden om pædagogiske metoder, undervisningsplanlægning, digitale læringsredskaber og meget andet. Du kommer til at møde mange praktiske eksempler, og gennem de øvelser, der afslutter hver lektion, får du et væld af konkrete idéer, du kan bruge med det samme i din undervisning,


"Overlevelseskursus for nye lærere har været en kæmpe hjælp for mig og jeg vil anbefale alle, der skal undervise eller har undervist lidt, at tage kurset.

Du får både en god og hjælpsom støtte i Ole Ditlev Nielsen og samtidig får du rigtig mange konkrete værktøjer og øvelser til alt fra planlægning og variation af undervisning til forklaringer og henvisninger til videre læsning og undervisningsmaterialer. Jeg har hørt flere af modulerne flere gange og jeg bliver hver gang inspireret til noget nyt til min undervisning."

Cecilie Holbo, underviser i dansk og musik på Frederiksborg Gymnasium

Kurset er bygget op i disse moduler:

  • Det handler om relationer - om hvad der gør en lærer til en god lærer, hvordan man systematisk kan arbejde med empati og relationer, klasseledelse, grænsesætning og elevmotivation.
  • Planlægning af undervisningen - konkret undervisningsplanlægning, variation, læringsmål og begrebet flow.
  • De konkrete værktøjer - praktisk introduktion til Cooperative Learning, digitale læringsværktøjer, differentieret undervisning og innovation i skolen.
  • Evaluering, vejledning og eksamen - ideer til afvikling af elevsamtaler, løbende evalueringer og temperaturmålinger, arbejde med tosprogede elever og afholdelse af prøver og eksamen.
  • Livet som lærer - om hvordan lærersamarbejde og systematisk videndeling kan gøre dit lærerliv bedre, om at undgå stress og om lærerjobbet i det lange perspektiv.

Du får også:

  • En coaching-samtale med mig på Skype hvor I helt specifikt taler om dig og dine udfordringer i dit nye job som lærer.
  • Et kursusbevis, når du har gennemført hele kurset.
  • En e-bogs-version af hele kurset.
  • Infographic: 10 sætninger om den gode underviser.
  • E-bog: 10 små skridt til en genial præsentation.
  • E-bog: Overlevelseslisten: De bedste digitale værktøjer til din undervisning.
  • Gratis uddrag af bogen Om at undervise - 20 skridt til at blive en bedre lærer.
  • Gratis uddrag af bogen Forandringspædagogik.
  • Gratis uddrag af bogen Undervisningsdifferentiering - 20 skridt til at møde dine elever.
  • Gratis uddrag af bogen 20 skridt til bedre lærersamarbejde.
  • Gratis uddrag af bogen Om at leve - 20 skridt til mere overskud og mindre stress.

“Der er virkelig gode råd og og ideer at lade sig inspirere af. Alle vil kunne hente et eller andet i bogen, som de vil kunne anvende uden større merarbejde.”

* * * * *

Tidsskriftet "Gymnasieskolen", anmeldelse af Om at undervise - 20 skridt til at blive en bedre lærer som dette kursus er baseret på.

Din underviser


Ole Ditlev Nielsen
Ole Ditlev Nielsen

Jeg hedder Ole Ditlev Nielsen, og jeg er forfatter og underviser. Mine bøger er alle udkommet på Dansk Psykologisk Forlag, og de handler blandt (meget) andet om undervisning, forandringer og stress. Ved siden af mit forfatterskab, en masse rejser og en hel del LEGO-byggeri med mine børn, driver jeg kursusvirksomheden 20 Skridt.

Jeg tror på, at vi kan skabe resultater, prioritere vores tid bedre og opnå store, positive forandringer gennem små, men vedholdende skridt. På den måde har jeg på lidt over tre år skrevet og fået udgivet fem bøger- herunder den anmelderroste Om at leve - 20 skridt til mere overskud og mindre stress - holdt et væld af foredrag og kurser og skabt denne online-skole. Jeg brænder for at give sin viden fra mig og for at hjælpe andre, men altid med et fagligt udgangspunkt, hvor jeg trækker både på min viden som fagbogsforfatter og på mine personlige erfaring som underviser.

Jeg har arbejdet med undervisning og læring siden 2001, og har udviklet en effektiv læringsmetode, der handler om, at du lærer tingene med små skridt ad gangen. Jeg har undervist i dansk, kommunikation, livsstil og læring for både børn, unge og voksne. Det giver et godt udgangspunkt for at undervise på dette kursus, hvor fagligheden går hånd i hånd med at give dig helt konkrete forslag til, hvad du kan gøre i din hverdag.

Jeg er født i 1975, bor i København med min hustru og to børn, men rejser ofte til Sydøstasien med familien. På den måde er jeg selv gået fra et stresset liv i trædemøllen til at realisere en drøm om at være forfatter og underviser og leve af det. Jeg deler min tid mellem at skrive bøger, holde foredrag, undervise og udvikle online-kurser om de emner, jeg både har faglig ekspertise og passion for. Du kan se mere på www.20skridt.dk.


Pensum



Start med det samme!



Ofte stillede spørgsmål


Hvornår starter kurset, og hvornår slutter det?
Kurset starter nu, og det slutter aldrig! Det er et online-kursus, hvor du selv bestemmer tempoet - det er op til dig, hvornår du indleder kurset, og hvornår du afslutter det. Coaching-samtalen med mig skal dog afvikles senest 3 måneder efter, du (eller din arbejdsplads) har købt kurset med mindre andet aftales.
Hvor lang tid har jeg adgang til kurset?
Hvordan synes du "livsvarig adgang" lyder? Efter du har tilmeldt dig, så har du ubegrænset adgang til kurset, så længe du lyster - og du kan tilgå det fra alle dine devices, computer, smartphone og tablet som for eksempel iPad..
Hvad nu, hvis jeg er utilfreds?
Vi vil gøre alt for, at du ikke er utilfreds! Er du alligevel ikke tilfreds med dit køb, så kontakt os op til 30 dage efter købet, og du får alle dine penge tilbage.
Hvordan booker jeg min coaching-samtale?
Du sender mig en mail på odn@20skridt.dk, og jeg sender en mail tilbage med et par supplerende spørgsmål til dig (så jeg kan forberede mig til samtalen) og et link med 3-5 forslag til et tidspunkt. Samtalen afvikles via Skype.
Vi er en skole eller uddannelsesinstitution, der gerne vil købe kurset til flere nyansatte undervisere. Kan vi få rabat?
Ja. Normalprisen er 1.998 kroner ekskl. moms, men send en mail direkte til mig på odn@20skridt.dk for at høre nærmere om mulighederne.
Er det her kursus kun for lærere på ungdomsuddannelser som gymnasiet?
Nej, alle nye lærere kan have stor glæde af kurset, for det berører de helt grundlæggende undervisningsteknikker og tilrettelæggelse af livet som lærer, som alle undervisere har brug for. I slutningen af 2017 lancerer 20 Skridt to nye versioner af kurset - for henholdsvis undervisere i grundskolen og for voksenundervisere. Vil du høre mere om disse så følg med på Facebook på www.facebook.com/20skridt eller send mig gerne en mail på odn@20skridt.dk.

Start med det samme!